Kunde login

Velkommen!



Her på siden kan der hentes ny software samt ses tilbehør til vores maskiner.

U-MARQ UNIVERSAL PDF Udskriv Email

U-MARQ UNIVERSAL er designet til at udføre de mere komplicerede opgaver, mens den stadig bibeholder største brugervenlighed.

Den er oprindeligt designet til præmie- og pokalsektoren, men egner sig til næsten alle former for gravering. Den åbne opbygning sikrer mulighed for gravering af store emner, som f.eks. spader til første spadestik, industrigravering af maskindele, store pokaler, bakker eller medaljer, graveringsplader, fine smykker og meget mere.


Den dansk designede software bygger på den kendte Windows teknologi, der sikrer stor brugervenlighed, samt hurtig og simpel forarbejdning af logoer og specialdesignede symboler m.v.

 

IDEEL TIL SERIEPRODUKTION

Den store brugervenlighed sikrer hurtig opstilling af både plane og cylinderiske
emner. Tilsluttet en almindelig PC er den nem og hurtig at betjene og selv
større serier bliver hurtigt og ensartet graveret.

HØJ KVALITET

UMARQ UNIVERSAL er bygget efter de bedste standarder og med brug af de bedste komponenter i professionel kvalitet. Den vil være en solid samarbejdspartner igennem mange år. Den kan gravere eller fræse i plastik, træ, messing, aluminium og andre metaller.

 

GRAVERING AF LOGOER

U-MARQ UNIVERSAL er specielt fremstillet til håndtering af logoer og tegninger, der nemt og hurtigt kan vektoriseres efter indscanning direkte fra programmet eller fra fil leveret af kunden.

GRAVERING I GLAS

U-MARQ UNIVERSAL er velegnet til gravering I glas, der spændes op fuldstændig som pokaler. Graveringen skal udføres med en speciel diamant og overfladen skal primes med en specialvæske.

 

GRAVERING AF VANDREPOKALER

Gravering af vandrepokaler er nu nemt og hurtigt at udføre, da denne gravermaskine kan klare op til ø260 mm x 420 mm store cylinderiske emner. Her kan de fleste vandrepokaler spændes op i hel tilstand. Den eksisterende tekst opmåles, ny tekst indtastes med ønsket højde og den geniale 3-trins startfunktion sikrer præcis graveringsstart.

 

GRAVERING I PLANE EMNER

UNIVERSAL bliver leveret med almindelige kæber til plader, ringe, ure, medaljer og smykker, så de fleste opgaver kan løses uden det kræver ekstra køb af udstyr.
Til større plader følger et specielt gravérbord, hvor det er muligt at gravere og fræse større emner som f.eks. skilte, bakker osv.
Største sammenhængende gravering er 240 x 132 mm, men større emner kan sagtens spændes op.

 

HVAD KAN DEN SÅ

Denne maskine er den største i vores produktprogram. Til trods for størrelsen, kan maskinen uden problemer gravere f.eks. gravureplader, lightere og store skilte. Maskinen sælges med det tilbehør, der umiddelbart skal til, for at gravere pokaler, plader, smykker, bestik, skilte, dåbsartikler og meget mere.
Med denne maskine kan de fleste emner spændes op. Den kan klare skibsklokker, spader (til første spadestik), glas m.m. Det er denne maskine, der er den mest skalerbare.

Selv om maskinen er stor, så kan den gravere selv små acrylhjerter. Muligheden for håndkontrollen gør, at man kan se emnet fra flere vinkler, mens gravermaskinen justeres på plads. Det er både muligt at gravere, samt at fræse med maskinen. Så den kan stort set dække alt, hvad de mindre maskiner kan. Dette gør UNIVERSAL’en til et meget attraktivt valg.

Kort sagt kan denne maskine favne over et meget bredt areal. Den kan gravere og fræse på et bredt udvalg af materialer plane, buede samt cylinderiske emner. Maskinen er en af de hurtigste på markedet, hvis ikke den hurtigste. Selv med denne hastighed præsterer den utrolig høj nøjagtighed, hvor alt kan angives i 1/10 mm. Proceshåndteringen gør, at alt kan styres fra softwaren, så resultatet altid kan blive helt perfekt. Maskinen leveres med skrifttyper fra os. Ud over dem kan alle Windows skrifttyper bruges. Alle gængse grafikformater er understøttet - også til billedgraveringen.

 

Se demo videoen her:

 

TEKNISKE SPECIFIKATIONER

Fladt graveringsareal...........: 240 x 132 mm.
Cylinderisk areal...................: ø 265 mm.
Z akse gang.........................: 50 mm.
Z akse frigang......................: 110 mm. fra top af kæber 280 mm. fra top af skinne
Maksimum kæbeafstand.......: 420 mm.
Mekanisk opløsning..............: X, Y, Z & U akse 0,001 mm/step
Software opløsning..............: X, Y, Z & U akse 0,001 mm/step
Spindelmotor hastighed........: 12.000 RPM (omdr./min.)
Spindelmotor effekt..............: 70 W DC motor
Graverhastighed..................: Variabel, elektrostyrret microstepping, op til 7 m./min. (116 mm. / sek.)
Interface til PC......................: Serial
Teknik...................................: Rustfristål-spindel, selvjusterende møtrikker, samt et solidt stålchassis.
Fræs-/graver materialer.......: Træ, plast, aluminium & messing m.m.
Dimentioner...........................: 610 x 420 x 840 mm. vægt 65 kg.
Medfølgende tilbehør............: Strømkabel, serialkabel, DC04 diamant, STC3 fræser, fræserhoved, LightTouch,
WHJ1 std. kæber, WHJ2 smykkekæber, WHJ3 Ur/Medalje kæber, WHJ7 Pen kæber,
Bakkestifter, CC1-2-3-4 pokal kegler/coner, U-MARQ standard graver-software (Dansk version),
Installationsguide samt brugsanvisning (UK)
Systemkrav til PC.................: 1 Ghz. Pentium PC x86, Windows 2000 eller bedre, 256 MB RAM (512 MB anbefales),
100 MB ledig harddiskplads, 256 farver SVGA display (opløsning), CD-ROM drev og mus.
OBS! USB Port påkrævet!


Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 
U-MARQ - Gravermaskiner - © 2008 BACH IMPORT
Powered by Joomla! - Designed by SiteGround